Brønderslev

Fuld beskæftigelse i Metal

Svært at skaffe arbejdskraft til virksomheder, der søger folk

Arne M. Jensen - frygter for, at der bliver alvorlig mangel på metal-folk. Foto: Kurt Bering
Arne M. Jensen - frygter for, at der bliver alvorlig mangel på metal-folk. Foto: Kurt Bering

BRØNDERSLEV: Metal-formand Arne M. Jensen i Brønderslev kan ikke altid opfylde et ønske om arbejdskraft.

Faktisk er han i den situation, at det ikke er til at opstøve medarbejdere inden for visse områder.

10 ledige er der i denne uge, men flere af dem ventes at få job. Og det ud af en medlemsstab på 750.

- Ikke siden før krisen har ledigheden været næsten nul, fortæller Arne M. Jensen.

- Vi hjælper hinanden i området, og især naboerne Metal-Aalborg og Metal Vendsyssel rettes der kontakt til, hvis Metal får forespørgsel for arbejdskraft.

- Men billedet er som regel det samme hos andre afdelinger, fortæller Arne M. Jensen.

Det er specielt Metal-medlemmer, der kan svejse rustfast – blandt andet aluminium – der efterspørges.

Fire personer er for tiden i jobtræning, men de er garanteret fast job. En håndfuld medlemmer er faldet for dagpengereglerne, men også for nogle af dem er der lys forude.

- Vi oplever, at enkelte skifter til et andet område, fortæller Arne M. Jensen.

Metal omfatter 75 forskellige overenskomster – fra guldsmede til svejsere.

Arne M. Jensen fortæller, at riften om Metal-medarbejdere har medført øgede lønninger.

- Men det har ikke for alvor slået igennem, siger han.

Arne M. Jensen frygter, at der kommer til at mangle arbejdskraft.

- Ja, det gør der sådan set allerede i dag, bemærker han.

De store årgange forlader i disse år arbejdsmarkedet, men der kommer ikke tilsvarende nye ind.

- Metal-branchen har som andre tekniske uddannelser svært ved at rekruttere arbejdskraft, idet mange unge vælger gymnasier frem for en teknisk uddannelse.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden