Tyverier

Fuld biltyv kørte galt efter 10 meter

En 22-årig mand nåede ikke at køre mange meter, før han ramte et træ fredag morgen, oplyser Nordjyllands Politi.

En 22-årig mand fra Hjørring fandt tidligt fredag morgen, at han havde behov for at at køre i bil. Derfor stjal han en på Plantagevej og gjorde klar til en natlig færd. Han fik bilen startet og fandt også gearet, men det med at fokusere kneb det mere med. Efter mindre end 10 meter kørte han durk ind i et træ, og bilen holdt helt stille. Vidner havde set episoden og fastholdt biltyven, indtil en politipatrulje nåede frem. I stedet for ved rattet i den bil, han havde udset sig, blev hans natlige køretur på bagsædet af en patruljevogn, fordi han måtte med til detentionen og få taget blodprøve. Manden blev løsladt tidligt fredag morgen med en sigtelse for tyveri af bilen og for spirituskørsel.