Fuld fart på bilsalget

KØBENHAVN:Bilsalget i Danmark fortsætter med speederen i bund. I april i år satte 19 procent flere danskere sig bag rattet i en ny bil i forhold til samme måned sidste år. Og sammenligner man bilsalget fra januar til april med samme periode sidste år, ligger stigningen på ni procent. Det viser nye tal fra De Danske Bilimportører. Danskerne køber nye biler for at spare på brændstoffet, mener bilimportørerne. /ritzau/