EMNER

Fuld gang i flugtskydningen igen

MOSEBY:Sæsonens første flugtskydning i Moseby Jagtforening er i gang og har samlet 30-40 skytter denne grålige lørdag eftermiddag. Heraf en enkelt pige - for 12-årige Nanna Malene Nielsen er det første gang, hun skal skyde og hun er derfor lidt nervøs ved tanken. - Jeg venter lige, til der ikke er nogle ved banerne, siger Nanna Malene Nielsen, der har gennem vinterens jagtsæson har fulgt med sin far rundt, når der har været jagt. De nærmeste flugtskydningsbaner ligger på Gjøl og i Hvorup og derfor deltager mange udefra i de ugentlige flugtskydninger. - Halvdelen er medlemmer og resten kommer fra både Nibe, Nørresundby og Hjørring - og det er med til at sikre klubbens økonomi, siger formanden gennem de seneste 34 år, 64-årige Tage Jensen. Flugtskydning er ikke blot lerduer og smældende skud - mellem serierne er der tid til en kop kaffe, en smøg og et slag kort i jagthytten. - Det er dejligt at kommer herud og snakke med de unge - jeg kan slet ikke undvære det, siger Tage Jensen.