Nørresundby

Fuld gevinst til Søndergaards

NØRRESUNDBY: De tre Aalborg-vandskiløbere søskendene Rasmus, Stinne og Søren Søndergaard sikrede sig alle guldmedaljer i deres U21-klasser ved DM i vandskiløb på hjemmebanen ved Voerbjergvej nord for Nørresundby. Stinne Søndergaard tog guldet hele raden rundt, hvilket vil sige i hop med 45,7 meter, i trick med 2150 point og lidt overraskende i slalom med fire bøjer på 16 meter line. Desuden vandt hun naturligvis samlet. Rasmus Søndergaard tog guld i slalom med fire en halv bøje på 14 meter line og i trick på 2280 point. Her blev Søren Søndergaard nummer to. Samme Søren Søndergaard satsede for hårdt i slalom og røg ned på en fjerdeplads, men han sikrede sig guld i hop med 33 meter. Samtidig sikrede han sig det samlede mesterskab i U21-klassen. Anders Hess, Aalborg Vandskiklub, blev desuden treer i hopkonkurrencen overgået af sin lillebror Martin Hess, der stiller op for Rødekro. - Der var lidt vind, der drillede en del af løberne i dagens konkurrencer, og blandt andet også var med til at slå Søren ud i slslom, fortæller Peter Søndergaard, Aalborg Vandskiklub og far til de tre medalje-søskende.Jens