EMNER

Fuld kvinde står til bøde

MIDTBYEN: En 47-årig kvinde fra Dronninglund-området førte sig natten til i går så uheldigt frem i en større brandert, at hun nu står til en bøde for overtrædelse af politivedtægten. Vagthavende hos Aalborg Politi oplyser, at kvinden blev anholdt i Aalborgs midtby omkring kl. 00.45. Det skete, efter at hun blandt andet havde været ude at køre i taxa uden at være i stand til at betale hele regningen. Ifølge politiets oplysninger generede den berusede kvinde i øvrigt andre i et sådant omfang, at det rækker til en bøde. Kvinden blev anholdt og fik en overnatning i detentionen på politigården. tino