Færdselsforseelser

Fuld lastbilchauffør stoppet med høj promille

Lastbilen slingrede på motorvejen søndag aften

Foto Michael KochGenrefoto fra Politigården i Aalborg

Foto Michael KochGenrefoto fra Politigården i Aalborg

HJALLERUP:Flere bilister ringede til Nordjyllands Politi søndag aften ved 20-tiden, da en lastbil slingrede gevaldigt på motorvej E45.

Den litauisk indregistrerede lastbil kørte mod syd, og det lykkedes for en politipatrulje at få kontakt til lastbilchaufføren omkring Hjallerup, hvor det store køretøj blev standset.

Betjentene kunne konstaterede, at chaufføren var meget påvirket af spiritus, og han formåede også at blæse alkometeret op til en promille på 2,34.

Den litauiske chauffør blev anholdt, og han får lov til at overnatte i arresten.

- Vi skal have udtaget en blodprøve for at fastslå den nøjagtige promille, og derefter kan både chaufføren og vognmandsfirmaet se frem til en større bøde, og chaufføren risikerer at blive frakendt kørekortet, fastslår vagtchef Henrik Bech fra Nordjyllands Politi.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.