Fuld mand lagde sig til at sove på græsplæne - to gange

Politiet havde ikke meget held med at vække fuld mand i første forsøg

Arkivfoto: Bente Poder

Arkivfoto: Bente Poder

AALBORG:Har man fået en tår over tørsten, kan man blive noget så træt. Det skete torsdag formiddag for en meget fuld mand, som derfor lagde sig til at sove på en græsplæne ved Bisgårdsvej i Skalborg ved Aalborg.

Vagtcentralen fik et opkald om den sovende mand, og en patrulje blev sendt ud for at vække ham.

På det tidspunkt var manden faldet i en dyb søvn, men det lykkedes dog betjentene at få ham vækket og sendt af sted.

Hvor langt han nåede, inden han igen blev søvnig, melder historien ikke noget om, men lidt senere modtog politiet endnu en anmeldelse.

Manden var gået tilbage til samme græsplæne, hvor han igen havde lagt sig til at sove.

Endnu engang måtte en patrulje køre ud og vække manden. Denne gang fik han dog ikke lov til at gå selv, i stedet blev han kørt til banegården, fortæller Nordjyllands Politi i døgnrapporten.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.