Norge

Fuld nordmand blev vred

En beruset nordmand skabte tidligt i morges uro i nordjysk havneby. Nu sendes han hjem med færgen.

En 33-årig nordmand var angiveligt godt knotten over, at han ikke kunne komme ind på havnegrillen Hytte Fadet på Norgeskajen i Hirtshals tidlig søndag morgen. Ifølge politiet smadrede han en rude i en dør ind til spisestedet omkring kl. 05.30. Politiet rykkede ud og fik fat på den vrede og noget berusede herre. Han erkendte sin ugerning og vil nu blive sendt retur med færgen til Norge.