Tyverier

Fuld nordmand fik bøde

ØSTER HURUP: En 35-årig nordmand har fået sprængt sit feriebudget med en udgift på 3500 kr., som han næppe havde kalkuleret med hjemmefra. Efter indtagelse af rigelige mængder spiritus i sommerlandet i Øster Hurup gik nordmanden nemlig bersærk. Han knuste ruder i flere sommerhuse, ødelagde havemøbler og rev viskeren af en bil. Det skulle han aldrig havde gjort. Det lykkedes nemlig politiet at anholde manden, og der var kontant afregning på den måde, at den 35-årige på stedet måtte betale en bøde på 3500 kr. Oveni risikerer han at skulle betale erstatning for de ødelagte ting. Bæltetaske stjålet fra 73-årig HADSUND: En 73-årig kvinde fra Hadsund havde på en god måde sikret sig mod tyveri, da hun onsdag eftermiddag gik på indkøbstur. Hun havde nemlig spændt en bæltetaske med bl.a. sin tegnebog omkring livet. Men desværre for hende valgte hun at afspænde bæltetasken for i stedet at opbevare den i indkøbsvognen, da hun gik rundt i Super Brugsen i Himmerlandsgade. det skulle hun aldrig havde gjort. En tyv så sit snit til at stjæle bæltetasken. Sammen med den forsvandt også kvindens kontante formue på 6000 kr. Stor gevinst på landejendom ARDEN: En indbrudstyv havde heldet med sig, da han – eller hun – sent onsdag aften begik indbrud på en landejendom på Lundgård Hedevej ved Arden I en tegnebog i huset fandt tyven et kontant beløb på 8-10.000 danske kroner. Dertil et bundt sedler med 300 euro – godt og vel 2000 danske kroner. Ud over pengene snuppede tyven også en bærbar pc af mærket Dell. Telefon stjålet ARDEN: En 54-årig kvinde er blevet frastjålet sin mobiltelefon mens hun handlede i Fakta på Skovvej i Arden. Telefonen lå i en taske i indkøbsvognen, da tyven slog til.