Aalborg

Fuld opbakning på generalforsamling

AaB A/S fik fuld opbakning på tirsdagens ekstraordinære generalforsamling til at AaB-aktiens pålydende værdi nedsættes fra 25 til fem kroner.

Per søndergaard er ikke helt færdig med AaB. Arkivfoto: Grete Dahl

Per søndergaard er ikke helt færdig med AaB. Arkivfoto: Grete Dahl

Omkring 50 aktionærer var mødt op til den ekstraordinære generalforsamling, der blev genneført på blot en halv time. Ingen ønskede forslaget til afstemning, og det blev derfor enstemmigt vedtaget af generalformsalingen. - Det var det, vi havde håbet på, siger bestyrelsesformand Per Søndergaard. De 71 millioner kroner, som bliver et udalag af værdinedsættelsen findes stadig i egenkapitalen men placeres nu i en særlig fond. Nedsættelsen skal blandt andet ses som et indledende tiltag til at kunne foretage en ny aktieemission. - Det er ikke noget, vi har planer om at gøre lige nu, for så havde vi også bedt om generalforsamlingens opbakning til det. Men nu har vi muligheden for at gøre det på et senere tidspunkt, siger Per Søndergaard. Tre aktionærer stillede spøgrsmål til bestyrelsen i forslagsrunden, o hvor en aktionær mente, at bestyrelsen klynger sig til deres poster. - Det er altid godt, at der er folk, der stiller spørgsmål - og også forståeligt i en tid med krise og røde tal i regnskabet, siger Per Søndergaard.