Fuld respekt for borgerne

De seneste ugers læserbreve har efter min mening taget en drejning i retning af, hvem der kan overgå hvem i postulater.

Helle Bak Andreasen
kommunalbestyrelsesmedlem , formand for tema- og udviklingsudvalget, Kirkegade 32, 9460 Brovst
Helle Bak Andreasen.
EMNER 3. september 2009 06:00

Det er jo nu engang hverdagen vi skal agere i og det prøver vi faktisk på hver eneste dag og det vil jeg fortsat gøre. Jammerbugt Kommune blev desværre ikke født med en guldske i munden – rent faktisk det modsatte - og derfor må vi fortsat benhårdt prioritere hver en krone. Mon ikke vi alle, uanset partifarve gerne vil prioritere vore børn, vore ældre medborgere og i det hele taget skabe de bedste rammer for en kommune i god udvikling. Det tror jeg ikke mange kan være uenige i. Naturligvis er der politiske forskelle og det skal der være. Det skal vi alle have respekt for. Vi skal derimod ikke have respekt for uvirkelige postulater. Dialogen med vore medborgere er for mig, et af de vigtigste redskaber i det at være kommunalpolitikker. Derfor må jeg også mane alle de negative toner lidt til jorden. Via vores landdistriktspolitik kommer jeg jo heldigvis rundt rigtig mange steder i hele vores kommune og rent faktisk, er det altså ikke de negative toner som socialdemokratiets kandidater gerne vil tegne et billede af, jeg møder. Nej, vi har rent faktisk en aktiv kommune med bl.a. ildsjæle der troligt og udholdende arbejder for netop at gøre vores kommune, endnu mere attraktiv at leve og bo i. Og det på utrolig mange områder. Uden de aktive og engagerede ildsjæle var vi ikke den kommune i udvikling, som vi faktisk er. Vi har et aktivt forenings og fritidsliv der på mange områder skaber gode og trygge rammer for både unge og ældre. Ja, rent faktisk bliver jeg både stolt og rørt over hvor mange frivillige, der dagligt glæder sine medmennesker. Mange nye borgere har til vores bosætningskampagne indsendt historier om, hvorfor man netop har valgt Jammerbugt Kommune som tilflytningskommune. Opmuntrende og positive historier der realistisk afspejler hvordan man oplever virkeligheden i Jammerbugten. Jeg møder forståelse for, at man nødvendigvis må prioritere og naturligvis er besparelser ikke noget vi er spor stolte af, men konsekvensen af ikke at agere, ja den kan man jo godt forestille sig! Det vigtigste i politik er nemlig, som i enhver husholdning eller ethvert privat firma, at man må prioritere og agere efter virkeligheden. Det mener jeg Venstre har gjort de sidste 4 år og fortsat gerne vil gøre. Vi vil nemlig fortsat sætte borgeren i centrum og prøve at leve op til de mål vi har sat os. Mål der netop sikrer en kommune i sikker drift og udvikling på mange områder. Så lad os sammen være stifindere og ikke fejlfindere, så vi fortsat kan have en Jammerbugt Kommune, hvor vi i bund og grund har det meget godt.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...