Hjørring

Fulde motorcyklister kørte om kap

To mænd 30 og 32 år fra Hjørring må formentlig vinke farvel til kørekortet.

Fredag skulle de prøve kræfter på deres motorcykler og gav den gas ud ad Frederikshavnsvej i Hjørring. Ud for Bauhaus blev de to herrer indhentet og stoppet af en motorcykelbetjent. De blev noteret for at køre 139 km/t, hvor man må køre 80. Derudover er de begge sigtet for spirituskørsel. De kan også se frem til en straf for at køre om kap.