Fulde nordmænd smidt ud af hotel
Norsk ægtepar har måttet overnatte i detentionen i Frederikshavn efter ballade på Hotel Skaga i Hirtshals

Personalet her på Hotel Skaga tabte tålmodigheden med det norske par og kontaktede politiet. Arkivfoto: Bente Poder Bente Poder
HIRTSHALS:Et norsk ægtepar, der havde fået lige vel rigeligt at drikke, måtte natten til torsdag skifte værelset på Hotel Skaga i Hirtshals ud med en knap så behagelig celle i detentionen.
Nordmændene havde larmet og svinet så meget på hotellet, at personalet til sidst besluttede sig for at smide dem ud, og ringede efter politiet.
Betjentene vurderede, at parret slet og ret var for fulde til at tage vare på sig selv, så de blev taget med tilbage til politigården i Frederikshavn. De bliver løsladt igen torsdag morgen, da alkoholen var dampet af.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.