Fuldt belagt på Strandgården
For første gang i flere år har rehabiliteringscentret alle ti pladser optaget
Opdateret 17. maj 2022 kl. 11:51
NYKØBING: Rehabiliteringscenter Strandgården i Nykøbing har op til jul ansat hele fem nye medarbejdere, tre i faste stillinger og to vikarer. Ansættelserne er udtryk for, at centret for første gang i flere år har alle pladser belagt.
- Vi har kørt med fuld belægning i november og december, og det ser ud til at fortsætte i 2017. Det er især dejligt for de klienter, der har fået bevilget en plads, siger Randi Skov Bundesen, afdelingsleder på Strandgården.
Det er Region Nordjylland, der driver Strandgården som et specialtilbud. De nordjyske kommuner har givet hinanden håndslag på, at de ikke selv vil stå for den specialiserede rehabilitering til deres borgere.
- De klienter, vi har lige nu, er især fra nordjyske kommuner, men vi har også nogle stykker fra Region Syddanmark, oplyser Randi Skov Bundesen. Hun fortsætter:
- Tendensen med øget belægning har været undervejs i længere tid. Det kan mærkes, at sygehusene ved udskrivelsen af patienter har fået mulighed for at sige, at her er brug for fortsat specialiseret rehabilitering. Det forpligter kommunerne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.