Aalborg

Fuldt hus hos Thor Vejgaard

Bryderne har fået ny bestyrelse

Nu har Thor Vejgaard fået ny bestyrelse...

Nu har Thor Vejgaard fået ny bestyrelse...

Det er ved en ekstraordinær generalforsamling endelig lykkedes Brydeklubben Thor Vejgaard at få valgt en ny bestyrelse. Således er alle bekymringerne om, hvordan brydeklubben fremover skal klare sig, manet i jorden. Efter den ordinære generalforsamling, hvor man måtte konstatere, at der ikke var folk nok til bestyrelsen, har der været skabt opmærksomhed omkring problemet - også i pressen - som ikke kun er aktuelt for Thor Vejgaard. Generelt er det svært at rekruttere frivillig og engageret arbejdskraft. Det lykkedes dog i dette tilfælde, og brydeklubben Thor Vejgaard er stolt af at kunne præsentere en ny bestyrelse, bestående af både gamle og nye folk - og folk med forskellige kompetencer. Den ny bestyrelse består af formand Louisa McKennell, næstformand Johnny Poulsen, kasserer Inge Ehlers, Anne Marie Søndergaard og Christian Møller Nielsen. Suppleant Mikkel Søndergaard. Den første store og fornøjelige opgave bliver at arrangere et jubilæumsarrangement i anledning af klubbens 95-års fødselsdag 9. april 2011.

Forsiden