Fjerritslev

Fuldt hus i arresten

FJERRITSLEV:Omkring 100 fandt vej til Bryggertorvet, da den lokalhistoriske sognegruppe for Kollerup/Fjerritslev inviterede på byvandring i Fjerritslev. Turen gik ad Østergade til retten, hvor Mogens Nørgaard fortalte om bygningen og andet. Martha Back havde udstyret Hans Brøndborer med en fyldig beskrivelse af beboere på hver matrikel, og ved hjælp af megafon - båret af Kurt Brandi - var alle i stand til at høre om al nostalgien. I Bryggerkælderen var der hyggeligt samvær, og Karl Kr. Madsen fortalte anekdoter fra arresttiden. Inge Troldahl sang for til midsommervisen, og til slut til Danmark nu blunder den lyse Nat. - Det var et dejligt arrangement, siger Rita Rendow fra sognegruppen med tilfredshed i stemmen.