Fuldt hus til hockey på mandag

NORDJYSKE uddeler 2.000 gratis billetter til ishockeykampen mod Esbjerg Energy

Spillerne Thomas Søndergaard og Steffen Klarskov samt René Jørgensen fra Frederikshavn White Hawks og Carina Vestergaard fra Nordjyske Medier håber på fuldt hus til hockeykamp på mandag.

Spillerne Thomas Søndergaard og Steffen Klarskov samt René Jørgensen fra Frederikshavn White Hawks og Carina Vestergaard fra Nordjyske Medier håber på fuldt hus til hockeykamp på mandag.

FREDERIKSHAVN:Der bliver formentlig fuldt hus, når Frederikshavn White Hawks møder Esbjerg Energy mandag 16. november på Scanel Hockeyarena.

De to hold ligger for øjeblikket side om side som henholdsvis nr. 2 og 3 i Metalligaen, og der er tradition for tætte opgør, når ishockeyholdene fra de to havnebyer tørner sammen.

Mandag aften? Er det ikke...?

Jo, det er samtidig med, at tv-serien ”Norskov” ruller over skærmen, 16. november med næstsidste afsnit, så nogle hockeyelskere står måske i en eksistentiel krise med det ene ben i ishockeyhallen og det andet hjemme foran tv-skærmen, men heldigvis kan tv-serien båndes eller ses på TV2 Play.

Til gengæld kan ishockeykampen opleves live mandag aften.

2000 gratis billetter

NORDJYSKE Medier har købt 2000 billetter til kampen, som mediehuset deler gratis ud efter først-til-mølle-princippet.

Billetter til kampen kan fra onsdag morgen afhentes på NORDJYSKE Mediers kontorer i Frederikshavn, Skagen og Hjørring, dog max. to billetter pr. person.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden