Fuldt hus til koncert

BRØNDERSLEV:Mange havde fundet vej til Brønderslev Gymnasium for at høre Vindstyrke 8s julekoncert, der lugtede lidt af et forestående 25 års jubilæum. CD-aktuelle Knuden startede med en ouverture med speciel lyssætning og fulgte efter med 60er rock, der blev varieret med sangsolisten Louise Hjulskov i et flot samarbejde med bl.a Abbas Happy New Year. Der blev spillet på skrivemaskine i Leroy Andersons Typewriter, og et Rytmisk Showhold under ledelse af Bodil Østergaard dansede til I'm A Believer spillet af Vindstyrke 8. Tolstrup Stenum Friskoles kor underledelse af Mette Olesen sang julen ind. Den fyldte festsal fik også et samarbejde at høre mellem orkester, kor, sanger og showhold, bl.a i et Lucia-optog. Seks deltagere blev hædret med nåle i sølv og guld. Sølvnåle gik til: Christoffer Nielsen, Stine Yssing, Rikke Nielsen, Eik Weinkouff og Camilla Grinderslev. Guldnålen gik til Rie Weinkouff som samtidig blev æresmedlem af Vindstyrke 8.