Fuldt skib til Limfjorden Rundt

LOA er selvfølgelig også med, når Aalborg Kommune for 15. år i træk inviterer alle skibe, der deltager i Limfjorden Rundt, til samvær i Aalborg i den kommende weekend.
5. september 2016 12:17

På den gode skib LOA synes man, at det ekstra dejligt at sejle, når hver eneste køje er besat og der er masser af liv overalt på skibet.

Det bliver tilfældet i forbindelse med dette års udgave af Limfjorden Rundt, hvor LOA således deltager med 32 mand om bord.

Limfjorden Rundt indledes mandag 12. september, hvor alle skibene mødes i Løgstør.

- LOA deltager naturligvis på grund af de gode muligheder for fællesskab og samvær, men det ville da være løgn, hvis vi sagde, at vi ikke også gik efter at gentage succesen fra 2015, hvor vi tog førstepladsen i klassen af tremastere, siger projektkoordinator Leif Ervolder.

LOA er selvfølgelig også med, når Aalborg Kommune for 15. år i træk inviterer alle skibe, der deltager i Limfjorden Rundt, til samvær i Aalborg.

Det sker i weekenden 10. og 11. september op til Limfjorden Rundt, hvor de mindre skibe lægger til fra Limfjordsbroen til Jomfru Ane Parken, mens de store ligger fra Honnørkajen og østover.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...