Fund af sprængfarlig glasflaske i Ravnkilde

Med tændvæge i toppen og kemisk indhold konstrueret til at fungere som molotov cocktail.

Ravnkilde Skoles servicemedarbejder Jytte Jespersen med resterne af den knuste molotov cocktail af glas, der er blevet smidt på skolens sportsplads. Foto: Torben Hansen

Ravnkilde Skoles servicemedarbejder Jytte Jespersen med resterne af den knuste molotov cocktail af glas, der er blevet smidt på skolens sportsplads. Foto: Torben Hansen

For anden gang inden for få måneder er der fundet en molotov cocktail ved Ravnkilde Skole. Første gang var lige efter skolestart i august i form af en sodavandsflaske af plast påfyldt sprængfarlige kemikalier ved siden af elevernes legestativ Rent aktuelt har et par elever i 4. klasse fundet resterne af en molotov cocktail på skolen sportsplads, og politiet i Aalborg er også denne gang staks blevet kontaktet af skolens ledelse. Skolen ansatte har siden det første fund i begyndelsen af august igen og igen opfordret alle elever til at rette henvendelse til voksne, hvis de finder mistænkelige flasker eller andet på skolens område.