Fundament for fremtiden

Vi baksede med syv kubikmeter beton, som skulle danne gulv i det nye værksted

M Man skal bygge sin fremtid på et godt fundament, forklarede jeg knægten salvelsesfuldt. Og hvis han havde lyst, kunne han lære meget mere om dette vigtige emne ved at stå op klokken fem næste morgen. Og hvis han ikke havde lyst, var det også være lige meget - han ville blive jaget ud af sengen alligevel for at hjælpe sin far, som havde meget, meget travlt! Til næste dag klokken tolv var der nemlig bestilt syv kubikmeter beton, som skulle danne gulv i det nye værksted - og vi manglede endnu at isolere bunden med Leca, lægge dug og Rio-net ud samt komprimere, og så skulle vi lige nå at lægge afløb, installationsrør og slanger til gulvvarme - og betonen ville blive læsset af uanset, om vi var klar eller ej. Såh - godnat, vi ses i morgen, når solen står op ... Snor og målebånd Det hele startede med, at vi gravede grunden ud, så der var en plan bund 40-50 cm under det ønskede gulvniveau. Så er der plads til 30 cm Leca og 10 cm beton. Dette første gravearbejde lavede vi pr. øjemål, og vi sørgede for, at fladen var rigeligt stor, så der var lidt plads at gøre godt med, hvis øjemålet ikke holdt helt stik. Og så gik jeg i krig med den præcise opmåling og markering af fundamnetets højde og omrids. Det kræver i grunden at man er ingeniør med stort kørekort, men - rolig nu: Mindre kan også gøre det. Man skal bruge et nivilleringsapparat, et billigt laser-vaterpas eller en gennemsigtig haveslange - og dertil en rulle muresnor, et langt målebånd og en god stol. Den sætter du dig på og tager en dybindånding, medens du funderer på, hvor du helt præcis vil have husets facade - i forhold til skel, indkørsel, smag og behag. Med et par pinde og en snor markerer du dit valg. Med målebåndet og en simpel vinkel er det herefter en smal sag at finde frem til de øvrige hjørner og markere dem med hver en pind i jorden. Det behøver ikke at være super nøjagtigt, men nu har du et fornuftigt omrids og kan anbringe en "galge" i passende afstand (40-50 cm) ud for hvert hjørne. Slange-nivillering En galge består at tre kæppe i jorden, som bærer to vandrette brædder i nogenlunde ret vinkel. Du kan nu spænde dine snore ud imellem de vandrette brædder - hvor snorene krydser, er husets hjørner. Med målebåndet i hånden og Pythagoras i baghovedet er det nemt at justere snorene hen, så de danner en retvinklet firkant med de helt rigtige mål (indenfor en millimeter eller to). Men snorene er jo ikke i vater? Nej, og derfor skal vi forinden have "nivilleret" de vandrette brædder: Det første anbringer man ud fra sit bedste skøn, og det modstående bræt vater'es ud herfra. Denne højde skal nu overføres med millimeters nøjagtighed til de andre tre galger - hvordan man gør med laservaterpas og nivilleringsapparat, står i brugsanvisningen. Men du kan også bare bruge en vandslange, som er næsten fyldt med vand: Holder du de to ender op ved siden af hinanden, kan du se, at vandsøjlens overflader falder til ro i akkurat samme højde. Og det ændres ikke af, at der er stor afstand imellem slangens ender, så nu anbriger du den ene ende af slangen ved dit fixpunkt og den anden ved den galge, hvis højde skal justeres. Så kan du nok selv regne resten ud ... Fundablokke Nu har vi markeret det præcise omrids af huset og kan grave en rende til selve fundamentet - det skal ned til frostfri dybde. På sandbund betyder det ikke ret meget, men lerbund bevæger sig i forbindelse med frost, og derfor SKAL man altså ned i 90 cm for at få fast bund under fødderne. Den mest udbredte metode er herefter at fylde renden med beton, og medens den endnu er levende anbringe en række hule funda-blokke" på toppen. Det skal gå stærkt og blokkene skal stå ret præcist, da det ellers bliver noget bøvl at mure den øverste række isolerende Lecablokke ovenpå - de skal jo gerne danne en helt lige og vandret kant. Jeg valgte den mere møjsommelige, men også driftsikre metode, idet jeg stablede hele fundamentet op af fundablokke, som jeg havde god tid til at rette ind, og da det hele var klar, blandede knægten beton (1 cement / 4 sand /10 sten) og hældte i de hule sten. Husk at vibrere - som minimum ved at støde med et kosteskaft , men helst med en rigtig "dildo". Den kan lejes sammen med en blander. Til slut murede vi isolerende Lecablokke på toppen med ren cement/sand (1/5) - det er en håbløst stiv mørtel at arbejde med, men et strint opvaskemiddel gør underværker. Til slut pudser man ydersiden med samme blanding - helst et spadestik under terræn. Tyvek, Rio-net og slanger Nu er fundamentet klar - vi mangler bare isolerimg og gulv. Nu om dage vælger de fleste den billige isolerimg med skum-plader, men jeg foretrækker mu den gode, gamle, stabile Leca-løsning: 30 cem "nødder" pustes ud på teræn og fordeles - helst med en dug af "geo-tekstil" i bunden. Vi rettede så toppen af og lagde en særlig Tyvek-dug, som kan flere ting: Den er kraftig og holder sammen på den ellers flyvske overflade - den holder nødderne adskilt fra betonen, så den ikke svækkes - den tillader vand i betonen at trænge nedenud, hvilket giver korrekt afhærdning. Ovenpå Tyvek-dugen lagde vi Rio-net, og så kørte vi det hele over med en pladevibrator til et fast underlag. Og så havde vi et par timer til at lægge varmeslanger ud og binde dem fast i nettet - det lykkedes, men det vender vi tilbage til en anden dag. Nu holdt der nemlig en enorm betonkanon i indkørslen. Svupper Den var lastet med flydebeton, som ifølge opskriften skulle være istand til selv - på næsten magisk vis - at flyde sammen til et glat og vandret gulv. Men go'morgen. Den flinke chauffør svingede transportbåndet ud og forklarede mig, at jeg bare skulle holde i dette hersens rør - så kunne jeg helt selv dirigere betonen hen, hvor jeg ønskede. Jeg skulle bare lægge det i et vandret lag, så ville gulvet også blive vandret ... Jeg havde lidt svært ved at se magien, men der var ingen vej tilbage, så jeg forsøgte efter mit mest forkromede øjemål at sprøjte betonen ud, så den holdt sig en tomme under fundamentets kant - solen bagte, jeg puklede og sveden haglede, medens jeg sejlede rundt i træsko og flydebeton til knæene. Nå, men så skete der alligevel et lille under, da chaufføren halede sin "svupper" frem. Det er et stort plasticrør med et skaft på - med den man kan dels trække og fordele betonen, mednes den endnu er helt flydende - og dels kan man svuppe: Man støder let i grøden, så den holdes let gyngende og levende - og så ser man faktisk lyslevende for sine øjne, at overfladen flyder sammen og bliver næsten helt glat. Det hindrer ikke lunker og buler - dem skal man klare under udlægningen og ved at trække betonen - men overfladen bliver faktisk flot. Efter et par timer eller så begynder betonen for alvor at hærde. Pludselig kan man forsigtigt gå på den, og man kan eksempelvis glitte overfladen med et motoriseret pudsebrædt - kaldet en helikopter. Den kan lejes og er yderst effektiv, men man skal dælme holde tungen lige i munden, hvis man ikke har prøvet det før - det er en vild krabat.