Aalborg

Funkis-fortolkningen fungerer

Meningerne har været delte om ny hjørneejendom i det centrale Aalborg, men bygningskomite kan lide resultatet

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Komiteen mener, at det er lykkedes med ganske få elemenr - blandt andet de afrundende altaner - at tilpasse bygningen omgivelserne. Foto: Aalborg Kommune

AALBORG:Selv om smag og behag er forskellig, er der enighed om, at fem nybyggerier i Aalborg Kommune er noget særligt og har gjort sig fortjent til præmiering.

Tirsdag overrakte komiteen for bygningspræmiering i Aalborg diplomer til byggerierne i håb om, at det kan være med til at fremme interessen for opførelse af ”godt, smukt og sundt byggeri”.

Dristigt bud

Blandt de præmierede er Vesterbro 68 i det centrale Aalborg.

Bygningen ligger på hjørnet ved Bispensgade og den røde facade i teglsten med store vinduer nærmest læner sig ud i gaden.

Nogen synes godt om bygningen og fremhæver, at den falder fint i tråd med funkisstilen på Vesterbro. Andre bryder sig ikke om udtrykket og mener, at bygningen virker for dominerende.

Men dommerkomiteen er ikke i tvivl og omtaler det som et ”dristigt bud på en nutidig Vesterbro-bebyggelse”.

Komiteen uddyber: ”Tilpasning til de nære omgivelser har ikke været en nem opgave for det nye byggeri, men er lykkedes med ganske få elementer som de afrundende altaner og afslutningen af den øverste etage”.

Festrum forløst

Ikke overraskende er Musikkens Hus også blandt de præmierede byggerier. Det lå i luften allerede ved sidste års uddeling, hvor Musikkens Hus ikke var med. På det tidspunkt var alle detaljer ikke helt på plads omkring huset, så derfor måtte præmieringen vente til i år.

Komiteen peger på, at Musikkens Hus er præget af spektakulær arkitektur, hvor ”funktionen som Aalborgs nye festrum er løst”.

I en helt anden ende af arkitekturens register er der præmiering til en privatbolig langt ude i skoven på Møgelmosevej 61 i Hammer Bakker. Et lille fristed mellem skovens træer.

Byggeriet fremhæves for indlevelse i stedet og naturen og for valg af materialer.

Vellykket campus

De øvrige præmieringer gik til Rendsburggade 22 (ungdomsboligerne Larsen Waterfront på havnefronten) og det nye Campus På Sporet på godsbanearealet, der huser SOSU Nord og VUC og hf.

Komiteen, der har udvalgt byggerierne, består af Hans Henrik Henriksen (S), by- og landsrådmand og formand for komiteen, byrådsmedlem Mariann Nørgaard (V), byrådsmedlem Kirsten Algren (DF), byrådsmedlem Jens Toft-Nielsen (SF), stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen, arkitekt Robert Hansen (udpeget af Akademisk Arkitektforening) og arkitekt Pernille Svendsen (udpeget af Akademisk Arkitektforening).

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst