Funkprinsen funkler igen

Co­ve­ret er lidt af et for­vand­lings­bil­lede. Vip­per du lidt på Prince, der kig­ger be­kym­ret på klo­den, duk­ker hans sym­bol frem. Men først og frem­mest er der dømt funk.
Fodbold 1. august 2007 06:00

CD, FUNK Prince:”Planet Earth” # # # # ¤ ¤ Lad det været sagt med det samme. Kigger du på dåbsattesten har jeg overhovedet ikke alderen til at svinge mig under den glitrende diskokugle, mens jeg lader den lilla funkprins sukkersøde stemme og slagbasdominerede funk lade mig glemme alt om vådt sommervejr og almindelige hverdagsbekymringer. På den anden side fylder Prince Roger Nelsen selv 50 i juni næste år, og jeg er altså kun tre år ældre, og som mangeårig og lidenskabelig tilhænge af ”Earth, Wind & Fire”, der også var højst politisk ukorrekt at lytte til i de venstrefløjsdominerede 70-ere herhjemme, kan du næsten ikke lade være med at nikke bifaldende til Prince, som er tilbage på scene i ekstravagavant, stilsikker stil med dette album. ”Planet Earth” hedder det nye album, og her er kræs for funkøret. Vi lægger ud med titelnummeret den smidige ”Planet Earth”, pianostilfærdig og tekstmæssigt gospelbekymret over, hvad der sker med vores stakkels klode, inden der går funkbas i den. Så bliver der sat guitarstrøm på i ”Guitar” om at ganske vist elsker Prince hende den dejlige, men ikke på samme måde, som han elsker sin guitar. En trompetvemodig, afdæmpet jazzballade ”Somewhere Here On Earth” følger, og i det hele taget er niveauet meget højt. Den overgivne”The One U Wanna See”, og endnu et smuk pianospillet nummer ”All The Midnights In The World”, og den skamløst poppede, men også dansegulvsfede ”Chelsea Rodgers”. Så gør det mindre, at prinsens let kedelige for ikke at sige mislykkede rap på ”Mr. Goodnigth” ikke er værd at lytte til. For der er få, der som Prince kan fyre en barberbladsskarp og heftig funksolo af på guitar, for et par minutter efter at hulke soulsentimentalt. Lyt, nyd og tag det for, hvad det er - funky music, der skamløst hugger riff og rytmer fra pop, rock og jazz. Blot for at underholde. Men på højt, højt musikalsk niveau. Bent Stenbakken bent.stenbakken@nordjyske.dk [ Prince: ”Planet Earth” Columbia/Sony BMG

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...