Fup og fakta om efterlønnen

"Vi har jo selv betalt til den" Ja, men det offentlige betaler langt mere. Efter den nye ordning vil man som 60-årig over 25 år have betalt 75.000, når man trækker sig tilbage. Af staten får du derefter udbetalt det dobbelte - hvert år. "Den bruges hovedsageligt af golfspillende 68'ere" Nej. Mindst en tredjedel vurderes til at være fysisk nedslidte. Tallet vil dog falde, da de kommende årgange af pensionister er langt bedre uddannede end de nuværende. "Den bruges hovedsageligt af ældre, som alligevel er på spanden" Nej. Under halvdelen (42 pct. i 2002) af de 60-årige kommer fra understøttelse, når de går på efterløn. Ifølge Det Økonomisk Råd er efterlønnens svaghed netop, at den ikke er målrettet dem, den er tiltænkt. "Efterlønnen er en voksende trussel mod velfærdssamfundet" Ja og nej. Efterlønsordningen som sådan udgør et voksende problem, fordi andelen af danskere, der er på arbejdsmarkedet, vil skrumpe voldsomt i de næste 50 år. Men målt i samfundets udgifter og antallet på efterløn skrumper ordningen, især som resultat af efterlønsreformen. "Der ville alligevel ikke være arbejde til de 60-65-årige, hvis man fjernede efterlønnen" På længere sigt: Jo, til de fleste vil der. Ifølge økonomerne er det en udbredt misforståelse, at der er X antal job i samfundet, som danskerne så slås om. Sammenhængen er tværtimod, at jo større arbejdsstyrken er, jo flere jobs opstår der - som det for eksempel gik, da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet.