Rebild Bakker

Fuppet af Solvognen

Solvognens indianer-happening i Rebild 1976 udløste et vældigt hurlumhej. Indianerhyl og politiknipler, blodpøle, skrig og panik blandt publikum.

”Rødhuderne” kunne rive hul på de blodposer, de gemte under tøjet, så alle kunde se, at de var alvorligt sårede – af politiet. En blodpose blev slynget efter dronningen. Skulle en blodbestænket regent få tumulten til at stige til uanede højder?Både politi og publikum blev fuppet. Solvognen brugte altid dobbeltspil. De var både vilde indianere og ophidset publikum. Dette vidste politiet åbenbart ikke. Kun modvilligt stævnede politimester Kaj Harne Solvognsfolkene for retten i Hadsund 22. september 1976. Aftenen før holdt de ”åbent hus” på kroen i Hadsund, hvor de med lysbilleder viste bagsiden af USA: social elendighed!Efter lysbilledforestilllingen spillede de politiske slagsange. En arbejder blandt publikum brummede, at de hellere skulle engagere sig i ordentlig politik.Retssagen i Hadsund blev en happening i Solvognens tegn. Havde justits- eller kulturministeren en finger med i spillet?Tidligere på året havde statsminister og folketing i strid med grundloven ladet hånt om højesteretsdommen over Christiania.Var der nogle i regeringen, der udnyttede disse kræfter uden for folketinget for at nedbryde det parlamentariske system og ødelægge alle normer og traditioner, hvad enten det bestod i at skræmme folk væk fra vælgermøder i visse partier eller fra Rebildfest, mens man selv sad på taburetterne og vaskede hænder? Solvognen fik hjælp og støtte gang på gang. Mens den almindelige lille mand ikke kan få beskikket forsvarer i simple politisager, så tilkendtes de 29 anklagede Solvognsfolk i Hadsund straks en sådan, nemlig landsretssagfører Chr. Vilh, Hagens, kendt som et meget aktivt medlem af DKP. Solvognsfolkene behøvede ikke nødvendigvis støtte. En del af dem havde gode uddannelser: lektor, civilingeniør, fotograf, forfatter, arkitekt…Hvorfor sendte statsadvokaten kun sin fuldmægtig? Han var så godtroende, at han blev taget ved næsen! Eller havde han pålæg ovenfra? Han frafaldt straks tiltalen mod en pige fra Solvognen, fordi hun forklarede, at hun som publikummer i Rebild var blevet revet med af stemningen. Og han førte et vidne, som efter eget udsagn ”havde været med i Solvognen” engang, men havde kvittet den. Han havde rent tilfældigt været i Rebild som turist. De anklagede kom mærkelig nok ikke med en eneste mishagsytring ved at se den ”frafaldne” som vidne imod dem. Han vidnede da heller ikke, som anklageren forventede, imod Solvognen, men tværtimod - imod det brutale politis overgreb! Det fotomateriale, Solvognen fremlagde i retten, var så omfangsrigt, at enhver kunne forstå, at de ikke bare havde indsamlet amatørfotos bagefter fra tilfældige festdeltagere.Næh, det var Solvognsarbejde! Og dygtigt gjort! De kunne ikke være taget af barfodsindianerne, der kom stormende til hest med flag og hujen eller styrtede frem til fods. De havde haft udstationeret fotografer, hvis opgave det var, på nært hold at følge de enkelte betjentes bevægelser, når disse gik i aktion med knipler og håndgreb. Formålet var at skaffe materiale rettet mod politiet.Og dommeren? Det var hans første store sag. Formodentlig for at vise, at han ikke var forhåndsindtaget imod Solvognen, sleskede han for de anklagede. ”Havde de haft en god rejse herover til Hadsund og fået logi?” Men et stykke inde i retssagen blev han sat grundigt på plads, da en af Solvognsfolkene skulle afhøres. Køligt spurgte den anklagede den smiskende mand i dommersædet: ”Jeg forstår ikke, hvorfor dommeren siger ”du” til os?”Tableau!Han fortsatte med ”De”De Solvognsfolk, der udeblev fra retssagen i Hadsund, blev ikke yderligere retsforfulgt.Året efter – i 1977 – fik Solvognen tildelt 132.000 kr.