Brønderslev

Fusion hos to John Deere forhandlere

Mejlby Agro fusionerer med Vilsgaard A/S og bliver dominerende i Nordjylland.

Fra underskrivelsen af den nye forhandlerkontrakt med ledelsen for John Deere på Kryb I Ly Kro ved Fredericia. Fra venstre Dirk Berning, Marko Borwieck, medejer Torben Poulsen, medejer Kresten Vilsgaard, medejer Preben Poulsen, Jesper Toftdahl, Hanno

To af Danmarks nordligste store John Deere forhandlere har besluttet at fusionere. med virkning fra 1. januar 2012. Det er Mejlby Agro A/S med afdelinger i Brønderslev og Mejlby i Himmerland og Vilsgaard A/S i Redsted i den vestlige del af Mors. Det nye navn for firmaet efter fusionen bliver Mejlby & Vilsgaard A/S. - Vi gennemfører med fusionen en fremtidssikret og nødvendig konsolidering i branchen. Sammenlægningen og den dermed udvidede geografiske dækning fra Skagen i nord, Thyborøn i vest og Randers i øst er med til at sikre vores eksisterende og nye kunder de mest konkurrencedygtige løsninger og service, påpeger direktør Juul Larsen. I forbindelse med fusionen har Mejlby & Vilsgaard A/S underskrevet ny forhandlerkontrakt med John Deere International. John Deere International er i øjeblikket nemlig i færd med at foretage en række strukturændringer både på forhandlersiden og internt i John Deere.