Fusion: Nu har aktionærerne i Nordjyske Bank talt

Nordjyske Bank er fortid som selvstændig bank

12
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Nordjyske Bank har ekstraordinær generalforsamling, og her blev der stemt ja til fusionen med Ringkjøbing Landbobank. Foto Claus Søndberg

NØRRESUNDBY:På eftermiddagens tre timer lange generalforsamling i Nordjyske Bank var 97,16 procent af stemmerne og 97,8 procent af kapitalen for fusionen.

Aktionærerne i Nordjyske Bank modtager ved fusionen én ny aktie i Ringkjøbing Landbobank for hver to Nordjyske Bank-aktier, de nu ejer.

Derudover får de en kontant betaling på ni kroner per aktie i Nordjyske Bank.

Ved fusionen bliver 12 medlemmer af Nordjyske Banks nuværende repræsentantskab medlemmer af Ringkjøbing Landbobanks repræsentantskab.

Tre medlemmer af Nordjyske Banks bestyrelse bliver medlemmer af Ringkjøbing Landbobanks bestyrelse.

Nordjyske Banks nuværende bestyrelsesformand, Mads Hvolby, bliver en af to næstformænd i Ringkjøbing Landbobanks fremtidige bestyrelse.

Omkring 1000 deltog

Der deltog i alt omkring 1000 aktionærer i generalforsamlingen, omkring 600 i Frederikshavn og resten i Nørresundby.

Nordjyske Banks bestyrelse var udstyret med 13.598 fuldmagter til generalforsamlingen svarende til lidt over 346.000 stemmer.

Forud for afstemningen havde adskillige aktionærer ordet.

De fleste indlæg var kritiske.

Finanstilsyn skal godkende

Flere aktionærer mente ikke, at bestyrelsen seriøst havde argumenteret og kæmpet for den mulighed, at Nordjyske Bank fortsatte som en selvstændig bank.

Fusionen er nu kun betinget af en tilladelse fra Finanstilsynet, som forventes at foreligge fredag.

Der var oprindelig indkaldt til endnu en generalforsamling i Nordjyske Bank i dag, men den faldt bort, da dirigenten, folketingsmedlem og advokat Preben Bang Henriksen, kunne konstatere, at over 67 procent af bankens aktiekapital var mødt frem.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.