Fusionshold starter i Brønderslev

} FODBOLD: Træneren for SSB-Storvordes og RKG-Klarups fælles-hold, Team Himmerland, er klar til deres første sæson i kvindernes jyllandsserie. Det siger holdets træner, Susanne Dam, der er så småt i gang med de papirmæssige og teoretiske forberedelser til turneringspremieren i april. Hun har modtaget programmet for Jydsk Boldspil-Unions træningsturnering og har også fået oplyst navnene på de fem modstandere i forårsturneringen. Med Viking-Als, Brønderslev IF, Frederikshavn fI, Team Viborg og AaB i puljen bød inddelingen ikke på overraskelser. Team Himmerlands premierekamp kommer til at foregå 2. april på udebane mod Brønderslev IF. Susanne Dam føler sig overbevist om, at Team Himmerlands nykårede jyske mestre i serie 1 nok skal klare sig i jyllandsserien. De kom ubesejret ud af 2004-foråret med 26 af 30 point og en score på 55-16. I efteråret slog de tre nedrykkere fra jyllandsserien med en score på 26-6. Samlet gav 2004-efteråret 27 af 30 point og en score på 34-8. I hele sæsonen indkasserede team-kvinderne kun ét nederlag, nemlig 0-1 mod med-oprykkerne fra AaB. brula Spontan indsamling til Sydøstasien } KANONFLOT: Der blev samlet ind til fordel for ofrene for naturkatastrofen i Sydøstasien, da Mou Kanonlaug og Borgerforeningen i Mou Nytårsaftensdag bød det nye år velkommen med en kanonsalut. Normalt plejer man at udlodde vin på solgte lodder under arrangementet, men i stedet valgte man at sende pengene til de nødstedte. En stor gruppe borgere havde samlet sig på Trekanten midt i Mou kort før klokken 12 middag. Ikke mindre end elleve af Mou Kanonlaugs medlemmer var mødt frem med deres kanoner. Der var oldermand, flagbærer, trompetist og kanonerer; alle i deres flotte uniformer, og der blev båret medaljer, der fortalte om en fortid i den danske armé. Da de elleve kanoner var affyret, sang alle med på en sang forfattet af oldermanden Kaj Hansen, der handler om det dejlige område omkring Mou og Dokkedal.