Fusionskøkken i Støvring

125 gæster til multikulturel aften i Stubhuset

Støvring 25. februar 2011 19:11

Et samarbejde mellem Integrationsgruppen Støvring og Ældre Sagen lokkede 125 gæster til en multikulturel aften i Stubhuset. Aftenens formål var at støtte de etniske minoriteter i Støvring. Det skete gennem fokus på kultur, mad og musik. Alene maden havde været under forberedelse af 20 mennesker over to dage. De lange forberedelser blev godt modtaget af aftenens gæster. De kunne nyde kulinariske indslag fra både Burma, Afghanistan og Danmark. Efter maden var der amerikansk inspireret underholdning. Det var Støvrings linedancere, som stod for den. Et meget populært indslag, som trak en masse børnedansere på scenen. Festen varede tre timer, og mange deltagere ser allerede frem til næste års arrangement. Et arrangement som arrangørerne ikke tøver med at kalde integration i praksis.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...