Fuskede med nytårskrudt - forbrændt på hænder
29-årig mand fra Hobro blev lettere forbrændt, da han var i gang med at "rode med noget" nytårsfyrværkeri
Opdateret kl. 15:51
HOBRO: En 29-årig mand fra Hobro blev søndag over middag lettere forbrændt på sine hænder, da han i sit hjem på Amerikavej var i gang med at fuske med noget fyrværkeri.
Det fortæller vagtchef Kenneth Ginnerup fra Nordjyllands Politi.
Alarmen lød klokken 13.30.
Vagtchefen advarer på det kraftigste mod at pille ved fyrværkeri.
- Det skal man lade være med. Det er dødsensfarligt, eller det kan det i hvert fald være, hvis uheldet er ude. Vi fik alarmen via 112, og heldigvis var det ikke så galt som først antaget, konstaterer Kenneth Ginnerup.
Trods de overfladiske forbrændinger slap den 29-årige mand for en tur på hospitalet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.