Futtens sidste kunde-farvel

Francisca Svalgaard sælger det sidste inventar ved loppemarked i morgen

ØSTER DOENSE: - Trist, men det kunne ikke være anderledes. Helbredet tillod mig bare ikke at fortsætte længere. Vemodet fornægter sig ikke hos Francisca Svalgaard, som i morgen holder sit tredje og uigenkaldeligt sidste loppemarked over borde, barstole, askebægre, ismaskiner, tallerkener og andet restinventar fra Futten Bodega. Da spanskfødte Francisca for fire måneder siden knappede sin sidste bodegaøl op i lokaliteterne på Kastanie Allé, efterlod ”Nomi” et savn blandt stamgæsterne, der ikke kun talte lokale, men også besøgende fra Hobro, Hadsund, Støvring og Viborg, sågar. - Og jeg er også ked af, at det gik sådan. Men allerede for tre år siden fortalte lægen mig, at jeg burde stoppe på grund af osteporose i svær grad, fortæller Francisca Svalgaard. Den tiltagende knogleskørhed tillader hende ikke at løfte mere end to kilo. - Til sidst kunne jeg ikke holde ud at arbejde mere end en halv time ad gangen, før jeg måtte hvile mindst en time. Og jo mere jeg går, des flere smerter får jeg, forklarer den sidste værtinde i Øster Doenses eneste serveringssted. Sammen med sin daværende gemal, Per Svalgaard, overtog hun stedet i 1980. Fremover kommer Kastanie Allé 15 til at tjene som almindelig privatbolig. Gennem de knap 100 år med gæstgiveri i Øster Doense har stedet kun haft fem værter. Og modsat Futtens status i nyere tid så begyndte det faktisk med et afholdshotel tilbage i 1904, hvor rejsende pr. hestevogn gjorde holdt i Øster Doense og overnattede på et af de seks værelser med hver fire køjer. Jepsen, som han hed, drev stedet frem til 1947, og han var efter sigende en durkdreven herre med et vandfad koldt vand stående i baggangen, fortælles det. Forekomsten af afskyllede flaske-etiketter gør efter sigende stedets staus som afholdshotel noget tvivlsom. Nogen rivende forretning har det næppe været at drive hotel i Øster Doense. Både murermester Anton Jensen og Per Pedersen havde også andet arbejde samtidig med, at de hver især drev stedet i fire år. Som Øster Doense Hotels første vært opnåede Per Pedersen alkoholbevilling, men efterfølgeren, fiskehandler Christian E. Pedersen måtte kæmpe i to år, før det i 1957 igen var muligt at servere en øl. - Og det var små tider, når man kun kunne byde kunderne på sodavand eller hvidtøl. Samtidig kunne der gå op til otte dage mellem gæster, der gerne ville spise. Så maden måtte altid tilberedes fra bunden, og det tog sin tid. Men tålmodigheden var nok også større dengang, funderer Erna Pedersen, enke efter Christian E. Pedersen. Midt i 70erne blev hotellet til Futten Bodega med diskotek den første fredag hve rmåned, og i Francisca Svalgaards tid kunne der danses hver weekend.