EMNER

Fyld haven med dufte

FREDERIKSHAVN/SÆBY:Den duftende have er i fokus på Havens Dag, der afvikle sover hele landet på søndag. Havens Dag markerer, at årets bedste plantetid begynder. I år står Havens Dag i duftenes tegn, og det er alle tiders lejlighed til at iværksætte en dufttest. Planteskoler og havecentre over hele landet er i dagens anledning fyldt med duftende planter og masser af inspiration til, hvordan du kan fylde din have med dufte. Duftende planter findes i alle plantegrupper. Der er duftende stauder og slyngplanter, duftende roser og duftende rododendron. Der er masser af prydbuske, der blomstrer med duftende blomster og tænk bare på den liflige duft af æbleblomster i frugthaven. Selv blandt træerne findes duftende arter. Du kan altså plante duftplanter lige meget hvilken planteopgave, du står overfor, og dermed gøre haven til en oplevelse for alle sanser. I Sæby holder Kjeldgaards Gartneri Nejsiglund og Dybvad Planteskole åbent hus og i Frederikshavn-området er det Elling Plantecenter, der viser frem af de duftende og eksotiske planter.. Havens Dag arrangeres af Danske Havecentre, Dansk Planteskoleejerforening og Dansk Staudegartnerforening.