Fyldt op på værftet

Skagen-værft har ordre på otte fartøjer og flere på vej

Danish Yachts har lige nu så mange ordrer, at der er fyldt op på værftet. Foto: Peter Broen

Danish Yachts har lige nu så mange ordrer, at der er fyldt op på værftet. Foto: Peter Broen

Galleri - Tryk og se alle billederne.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der er travlhed på Danish Yachts i Skagen, og selv om medarbejderstaben er øget fra 28 i slutningen af 2011 til 68 netop nu, er man ikke færdig med at ansætte folk. I løbet af de kommende måneder skal der ansættes yderligere en del medarbejdere, fortæller direktør Henry Kierkegaard. Baggrunden for den store aktivitet på værftet er, at det i fjor besluttede at gå ind på markedet for servicebåde til offshore-industrien for på den måde at få et supplement til markedet for lystfartøjer i luksusklassen, som ellers i mange år har været det foretrukne. Danish Yachts har bygget en række luksusyachter og motorbåde i luksusklassen, men det har været kendetegnende, at det økonomiske resultat ikke har været tilfredsstillende. Miljø Danish Yachts speciale er at bygge skibe i kulfiber. Det er et lidt dyrere materiale end for eksempel aluminium og glasfiber. Til gengæld er det et meget let materiale, og det er lige så stærkt som stål. Skibe bygget i kulfiber har derfor en væsentlig bedre brændstoføkonomi end andre skibe, og det får større og større betydning efterhånden som brændstofpriserne stiger og der kommer flere miljøafgifter og skarpere krav miljøkrav. Desuden er udgifterne til vedligeholdelse af skibene væsentlig lavere, idet kulfiber ikke ruster eller på anden måde nedbrydes. Dyrere - og billigere Skibene er ganske enkelt billigere, hvis man indregner drifts- og vedligeholdelsesudgifterne, og det gør dem konkurrencedygtige på prisen. Danish Yachts har fået udviklet et servicefartøj til offshore-industrien i nært samarbejde med Hauschildt Marine, som har designet fartøjet og været med i hele processen til at udvikle disse fartøjer specielt til transport af mandskab til og fra mølleparker offshore. - Vi har foreløbig ordre på fire passager- og servicefartøjer, der skal bruges i vindmølleindustrien, og vi har option på yderligere otte, fortæller direktør Henry Kierkegaard. - To af de fire skal være færdige i år, idet den første skal afleveres 1. december, og nummer to en uge inde i 2013. - Ordrerne på servicebådene betyder dog ikke, at vi helt har forladt de øvrige markeder, Danish Yacht er kendt for. - Vi har ud over servicebådene ordre på to sejlbåde, der skal være færdige til sommer. Sejlbådene er en nyskabelse, og den ene af de to bygger vi til os selv, så vi kan teste og arbejde videre med teknologien, mens der er en kunde til den anden. "James Bond-båd" - I midten af marts begynder vi at bygge den første af to speedbåde i luksusklassen - Aerospeed 18. Det er, som navnet siger, en båd, der skal kunne sejle hurtigt, og det er et projekt vi gennemfører i partnerskab med to verdenskendte bilmærker i, som blandt andet er kendt for ekstreme hastigheder. Jeg ynder at kalde båden for "James Bond" båden, idet den indeholder mange skjulte egenskaber, som vil imponere selv de største drenge. - Det er endnu for tidligt til at jeg kan fortælle, hvilke mærker, der er tale om, men den første af Aerospeed 18-bådene skal være færdig i september 2013. Men de ordrer Danish Yachts har, er der fyldt op på værftet lige nu, siger Henry Kierkegaard.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.