Fynsk præst dømt for hærværk

Offeret, hvis hund blev ramt af skud, ikke tilfreds med anklageskrift

Præsten skød gennem naboens dør og ramte hunden inde i huset.arkivfoto: scanpix

Præsten skød gennem naboens dør og ramte hunden inde i huset.arkivfoto: scanpix

RINGE:Den fynske præst, som i efteråret plaffede løs på sin nabos hus med et jagtgevær og skød en hund, slipper med en tiltale for hærværk. Det har den fynske anklagemyndighed nu afgjort. Sognepræsten i Sdr. Højrup på Midtfyn skød en septemberaften flere gange mod naboen hus bl.a. gennem døren og ramte naboens puddelhund. Præsten havde længe været på kant med naboen og var træt af glammen fra naboens hunde. Efter bataljen opsagde præsten sit job. Men naboen er ikke imponeret over anklagemyndigheden. - Der står i afgørelsen, at præsten havde sikret sig, at min bil ikke var der, og at jeg derfor ikke var hjemme. Men det sker jo, at jeg låner bilen ud eller har gæster, mens jeg ikke selv er hjemme. Det er forfærdeligt at bagatellisere en så alvorlig sag. Det sætter nye normer for, hvordan naboer kan behandle hinanden, siger naboen Susanne Klimek til Fyns Amtsavis. /ritzau/