Fynske elever indtog skolen i Stenum

Nu skal Stenum-elever så på genvisit på Fyn

Esben Heine
Der var tid til et besøg ved Vesterhavet. Privatfoto
Skolevæsen 26. september 2007 06:00

TOLSTRUP-STENUM: 78 elever samt en halv snes forældre og lærere fra Egebjerg Friskole på Fyn har besøgt Tolstrup-Stenum Friskole, og meget tyder på, at der bliver tale om et genvisit. Egebjerg Friskole sendte en 2-mail tilflere skoler i Vendsyssel, og Tolstrup-Stenum Friskole åbnede dørene på skolen for froskolen. - Det sagde vi ja til, fortæller skoleleder Per Jørgensen fra Egebjerg Friskole. Eleverne boede i klasseværelser og i telte. De ældste elever rejste en halv snes telte på boldbanen ved Tolstrup-Stenum Friskole. - Det kunne let forenes, idet eleverne tog på ture, når vi skulle have undervisning, fortæller skoleleder Marianne Hejlesen fra Tolstrup-Stenum Friskole. Og de fynske elever var på flere ture. Der var en tur til Skagen, én til Løkken og Vesterhavet. De mange elever og lærere benyttede dels Nordjyllands Trafikselskab, der sørgede for busser, dels i lejede busser. - Vi skulle blot fortælle NT, hvor mange elever, der skulle med. Den aftale virkede perfekt, fortæller Per Jørgensen. Egebjerg Friskole arrangerer ture til forskellige egne af landet. Dette gang var turen så kommet til Nordjylland. Eleverne benyttede skolens baderum og køkken. - Vi havde selv mad med til ugen, fortæller Per Jørgensen. Per Jørgensen fortæller, at Egebjerg Friskole tidligere har byttet skole - med en anden skole. - Det var der stor tilfredshed med. Marianne Hejlesen siger, at hun håber, at midtergruppen på Tolstrup-Stenum Friskole kan arrangere en tur til Fyn. - Vi vil da gerne gøre brug af tilbuddet for en del af eleverne, fortæller Marianne Hejlesen. Hun mener, at det er for meget at sende hele skoleb til Fyn På Tolstrup-Stenum Friskole er der 165 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...