Bortførelser

Fynske småpiger bundet med strips Fyns Politi efterlyser mistænkelige personer med farvede strips ved overgreb på to mindreårige piger

Srips - her brugt til at opsæte valgplakater - er i farvede versioner brugt til at binde pigerne unde sex-overgrebene. Arkivfoto

Srips - her brugt til at opsæte valgplakater - er i farvede versioner brugt til at binde pigerne unde sex-overgrebene. Arkivfoto

ODENSE:Politiet på Fyn offentliggør nu et nyt vigtigt spor i sagen om seksuelle overgreb på to mindreårige piger.

Gerningsmanden har i begge tilfælde brugt strips til at binde pigernes hænder med under bortførelsen og det efterfølgende overgreb.
- Der er tale om strips i to forskellige farver. Vi har fundet både røde og grønne strips, som vi er ret sikre på, at gerningsmanden har benyttet, siger Henrik Justesen, leder af efterforskningen.
En af pigerne har forklaret til politiet, at hun kunne genkende lyden af strips, der blev lukket.
- Vi ved godt, hvor man kan købe dem henne, så vi vil gerne høre, om der er nogen, som har set denne type strips hos folk, der ikke opfører sig helt almindeligt, fortæller Henrik Justesen.

Ældre rød bil

Ifølge de to pigers forklaringer kørte gerningsmanden i en ældre bil i en mørk rød nuance.

Selv om pigerne ikke har kunnet forklare meget om bilen, er der en detalje fra den ene forklaring, som politiet nu vælge at offentliggøre - nemlig om dens nakkebøjler.
- Den ene pige har lagt mærke til, at man kunne kigge igennem nakkestøtten på sædet. Det indikerer for os, at der er tale om en bøjlenakkestøtte, som er ret almindelig i lidt ældre bilmodeller, siger Henrik Justesen.
Det første sexovergreb fandt sted for godt og vel tre uger siden og gik ud over en 11-årig pige fra Vester Skerninge vest for Svendborg. Gerningsmanden hev pigen ind i sin bil, da hun om eftermiddagen stod af skolebussen.

Personer aneldt

Han kørte hende til et skovområde, hvor han forbrød sig mod hende.
Det andet overgreb skete i sidste uge i Refsvindinge sydvest for Nyborg, hvor en 10-årig pige blev bortført og udsat for et seksuelt overgreb på vej hjem fra sin skolefritidsordning.
Begge piger har fortalt, at gerningsmanden kørte i en mørkerød bil, og det er den slags biler, som de fleste henvendelser fra offentligheden drejer sig om.
Nogle henvendelser retter imidlertid også politiets opmærksomhed mod bestemte personer.
/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.