Hals

Fyr nummer 8

Fyr nummer otte i Svitringen Rende ud for indsejlingen til Hals er opsat og ejet af Aalborg Havn. Sammen med tre andre fyr er dets funktion at lede større skibe sikkert ind i Limfjorden. Fyr nummer otte består af et langt jernrør i sektioner med et lyssignal i toppen. Over vandoverfladen stikker røret otte meter op. Under vand er der cirka 10 meter rør ned til betonsoklen.