EMNER

Fyrede Motorola-medarbejdere får erstatning

Den amerikanske mobilkoncern Motorola får efterregning på knap en million kroner efter lukningen af afdeling i Nørresundby.

Motorola lukkede afdelingen i Nørresundby i 2009. Nu må de til lommerne. Arkivfoto.

Motorola lukkede afdelingen i Nørresundby i 2009. Nu må de til lommerne. Arkivfoto.

Motorola lukkede afdelingen i januar 2009, og virksomheden har nu tabt en sag til Ingeniørforeningen IDA, som var med til at indgå aftalen for de opsagte medarbejdere. IDA var utilfreds med den måde, hvorpå Motorola opgjorde de fyrede medarbejderes anciennitet. Betydning for fratrædelsesgodtgørelse Motorola medregnede ikke de måneder, der lå imellem opsigelses- og fratrædelsestidspunkt, hvilket havde betydning for størrelsen af den fratrædelsesgodtgørelse, medarbejderne fik. Nu har Sø- og Handelsretten afgjort sagen til IDA’s fordel. Det betyder, at Motorola skal efterbetale en halv månedsløn til i alt 45 tidligere medarbejdere i Nørresundby-afdelingen. Den samlede erstatning bliver på cirka 900.000 kroner.