Fyring i bundter er bedst

Når folk fyres i bundter, tror ingen, det er deres egen skyld, og så er det nemmere at få arbejde igen, end efter små eller individuelle fyringsrunder.

Det har forskere fra Handelshøjskolen i Århus fundet ud af blandt andet ved at kigge på de store massefyringer i Hjørring for nogle år siden, da byens tre store industriarbejdspladser lukkede inden for kort tid: slagteriet, kiksefabrikken og mælkepulverfabrikken. Men Jørgen Bæk, faglig sekretær i Fødevareforbundet NNF i Hjørring, er træt af, at Danish Crowns lukning i Hjørring bliver brugt som skoleeksempel på en vellykket massefyring. - Det gik kun så godt, fordi der blev udskrevet valg samtidig, så politikere og presse blev opmærksomme på det, siger han. Og i øvrigt har mange af de tidligere slagteriarbejdere nu mistet deres job hos nye arbejdsgivere som følge af den aktuelle økonomiske krise. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstiddende tirsdag