Fyringer truer på Skagerak Salmon

Ledelsen starter forhandlinger med de ansatte om at få omkostningerne ned

Arkivfoto: Kim Dahl Hansen <i>(C)Kim Dahl Hansen</i>

Arkivfoto: Kim Dahl Hansen (C)Kim Dahl Hansen

HIRTSHALS:Omkostningerne på fiskerivirksomheden Skagerak Salmon skal ifølge ledelsen ned, og den proces kan ende med fyringer blandt virksomhedens 102 ansatte.

- Vi har haft et samlet underskud i de seneste syv regnskabsår på næsten 60 millioner kroner, og det kan ikke blive ved. Derfor er vi nødt til at få omkostningerne ned, siger administrerende direktør Johnny Odgaard fra Skagerak Salmon.

Personaleomkostningerne er en stor post, og derfor truer fyringer blandt de ansatte på Skagerak Salmon.

- Nu starter vi en forhandling med vores ansattes repræsentanter, og jeg er helt åben over for forslag til reduktioner i omkostningerne, som de ansatte kan komme med. Der er slet ikke besluttet noget konkret om fyringer hos os, siger han.

Forarbejder laks til Europa

Skagerak Salmons moderne fabrik i Hirtshals forarbejder laks opdrættet i Norge til forskellige udskæringer, som sælges på det europæiske marked.

Virksomheden var indtil 1. maj i år en del af familien Espersens Skagerak-koncern, men er nu ejet af norske Sekkingstad, som årligt opdrætter og sælger laks for op imod to milliarder kroner.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.