EMNER

Fyrkat Møllegård øde og forladt

Ingen har set forpagteren siden grønlangkålens tid, og 50 års jubilæum i næste måned rundes formentlig uden restauratør

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Fyrkat Møllegård står uden forpagter

Spindelvæv mellem håndtag og dørlås ved køkkendøren fortæller, at det åbenbart ikke er hver dag, der leveres nye og friske forsyninger til køkkenchefen på Fyrkat Møllegård. Faktisk skal man tilbage til grønlangkålens tid omkring december, for at kunne finde spor af liv i restauranten på det historiske sted. 5. december er angiveligt sidste dag, der har været ført en dialog med restauratør Santo Ben Fatto. Hvor den italienske madkunstner er i dag, vides ikke. Det er lige så uvist, hvor hans tyskfødte senorita Annette Erdmann befinder sig. - Vi ved det ikke. Vi ved kun, at de åbenbart har opgivet ævred og er løbet fra pladsen, konstaterer overassistent Niels Chr. Andersen, Mariagerfjord Kommune. Dermed har kommunen som ansvarlig for drift og vedligeholdelse af Nationalmuseets ejendom, som Fyrkat Møllegård vitterlig er, fået et problem. Meget uheldigt som optakt til en ny turistsæson, og endnu mere ærgerligt, da det blot om en måned er præcis 50 år siden, at daværende Kong Frederik nummer 9 sammen med Dronning Ingrid var i Hobro for at foretage den officielle genindvielse af Kong Harald Blåtands borganlæg fra omkring 980. Situationen er naturligvis uholdbar, og derfor har man fra kommunens side netop taget skridt til en såkaldt udsættelsesforretning. Sagen kommer inden længe for en dommer, men da der ikke er forventninger om, at Santo Ben Fatto møder frem i retten for at forklare sig, må man som regelsættet foreskriver belave sig på endnu et retsmøde, der så holdes direkte på åstedet. Først derefter kan kommunen retmæssigt få adgang til bygningerne. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende, onsdag