Fyrkathus i spåner
Det rekonstruerede vikingehus på Fyrkat kan ikke lige klare et moderne bygningssyn. Det ender med et par alvorlige K3’ere.
HOBRO: Det rekonstruerede vikingehus på Fyrkat er utæt i taget og stolperne er ved at rådne ved jordoverfladen. NORDJYSKE har for sjovs skyld bedt en bygningssagkyndig med ekspertise i moderne byggeri om at vurdere skaderne på det snart 30 år gamle hus, der er en kopi af de huse, som Harald Blåtand formentlig byggede i 980-81.
Bo Wiedemann, det rådgivende ingeniørfirma OBH-gruppen, fandt to store K3’erne men han mener helt bestemt, at huset er værd at reparere på. Det er et gedigent håndværkertilbud, der bare trænger til en kærlig hånd, siger han. Huset blæser ikke væk lige med det samme, dertil er egetømmeret alt for sollidt, men der skal gøres noget, så stolperne ikke rådner yderligere og tagkonstruktionen ikke tager skade.
Det ene kan gøres med grundig dræning rundt om huset, det andet med ny tagbelægning. Skal den være autentisk som den, der blevet lavet i 1980’erne, skal der bruges omkring 25.000 spåner til det.
Nordjyllands Historiske Museum har endnu ikke fundet penge til håndværkerne og imens drypper det ned i stuen, når det regner.
Også ned i hovedet på museumsdirektør Lars Chr. Nørbach, der murrer lidt over, hvor han mon kan finde pengene til at få gjort noget ved det bevarlingsværdige hus.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.