Fyrrum ødelagt
Brandfolk måtte afbryde kursus for at slukke brand

Foto: Torben Hansen Aalborg Diverse Beredskabscenter Aalborg billeder til arkiv Pressefotograf Torben Hansen Foto: Torben Hansen
ASAA:Falck/Beredskabet i Brønderslev blev i weekenden kaldt til brand på ejendommen Dammensvej 5 i Asaa, der ejes af Heine Sørensen. Der var gået ild i fyrrummet.
For at få luft til fyret havde Heine Sørensen åbnet den nederste lem, og han var væk i 20 minutter for at hente brænde. Da han kom tilbage, var der gået ild i fyrrummet, og han slog alarm til Falck.
Falck begrænsede skaderne til fyrrummet, der blev ødelagt. Der var røgfyldt i de øvrige lokaler, så der skulle luftes ud.
Der var en gasflaske i bygningen, og den brændte af, da sikringsventilen gik.
Der var over fyrrummet, hvor der også var et oliefyr, et anlæg til produktion af varm brugsvand.
Der er solpaneler på én af fløjene, men der skete ingen skade på disse.
Der blev afbrudt for vand og el, men det skadeservicefirma, der blev tilkaldt, sørgede for, at der igen var varme og el-forsyning, så familien kunne holde varmen her i den kolde tid.
Der var flere dyr på den nedlagte landbrugsejendom, men de led ingen skade.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.