Bortførelser

Fyrstens fald

Gennem 24 år var han Iraks frygtede leder. Nu bliver Saddam Hussein stillet til regnskab for sine grusomheder og sandsynligvis dømt til døden. Her er historien om drengen, der blev diktator. Om manden og magten

Skrigene fra drengen kan høres i hele landsbyen. Væggene i det lille, lerklinede hus er slet ikke tykke nok til at undertrykke lyden fra slagene, som stedfaren lader regne ned over den 6-årige Saddams spinkle krop. Drengen får ikke lov til at gå i skole, men tvinges til at arbejde i marken og stjæle mad til familien. Og så står den på tæsk. Masser af tæsk. Sådan begynder historien om Saddam Hussein, Iraks væltede diktator, der nu skal for retten. Og sådan beskriver mellemøstforsker Helle Lykke Nielsen drengens barndom i sin bog om Saddam - Fyrsten fra Tikrit, der udkom i 2004. - Saddams rigtige far forsvinder, og det er ikke nemt at være enlig mor i en lille fattig landsby. Hun gifter sig med en fætter, og Saddams nye stedfar er meget ubehagelig og voldelig, fortæller hun. Meget er sket, siden den lille Saddam lagde ryg til stedfarens aggressioner. I dag nærmer Saddam Hussein sig de 70 år, og i morgen skal han stå til ansvar for den første af de adskillige forbrydelser mod menneskeheden, som han begik i løbet af sine 24 år som Iraks præsident. Historien om Saddam Hussein handler om magt. Om hvordan det lykkedes at kupsikre et totalitært styre ved hjælp af en usædvanlig brutalitet, politisk snilde og familiemæssige relationer. En historie, der er vigtig at kende i dag, mener Helle Lykke Nielsen. Ellers kan man umuligt forstå nutidens Irak og vide, at eksempelvis problemet med gidseltagninger ikke er et resultat af amerikanernes besættelse men derimod et fænomen, der blev skabt af de lovløse tilstande under Saddam Hussein. Fra land til by Historien begynder, da en fattig mor sender sin søn til morbroren Khairallah, fordi konflikterne med stedfaren er blevet for store. Saddam flytter fra pryglene og markarbejdet i landsbyen til den noget større Tikrit, hvor morbroren bor. - Intet tyder på, at Saddam var noget bogligt lys. Men han kommer som ti-årig i skole sammen med fætteren Adnan, der er morbroren Khairallas søn. Så selv om skolegangen er mangelfuld, så var han aldrig blevet præsident, hvis han havde været analfabet, siger Helle Lykke Nielsen. Khairallah er Saddams nye faderfiger. Morbroren har en fortid i militæret, og han ser stadig de gamle kolleger. De mødes i hjemmet i Tikrit og senere i Bagdad, hvor de udveksler nationalistiske synspunkter og diskuterer den fælles opbakning til datidens nazisme. Drengen Saddam bliver tidligt en del af det fælles had til både briter, amerikanere, kommunister, jøder og nabolandet Iran. En af gæsterne i hjemmet hedder Ahmad Hassan al-Bakr, og han tilhører det samme stammefællesskab af familier og den samme klan som morbror Khairallah. Bakr bliver senere præsident i Irak - og det bliver Saddam Hussein, der tvinger ham fra magten. Men endnu er Saddam bare en dreng, der interesseret lytter til diskussionerne om det socialistiske Baath-parti, der fremhæves for ønsket om et bredt arabisk samarbejde og om at smide alle fremmede på porten. Flytningen fra land til by giver den unge Saddam flere ting med i bagagen, mener Helle Lykke Nielsen. - På landet er livet præget af frygt. Hvem kan man stole på, når alle slås om de få ressourcer? Man har kun sin familie, og man kan kun klare sig ved hjælp af fysisk vold. I byen kan man gå til politiet, melde sig ind i et parti eller tage en uddannelse. Og Saddam Hussein kombinerer senere volden og hensynsløsheden på landet med muligheden for at spille på flere tangenter i byen, siger hun. I eksil Den unge Saddam melder sig ind i Baath-partiet, der endnu ikke tæller mere end nogle få hundrede medlemmer. Han oplever, da en gruppe officerer i 1958 henretter den irakiske kongefamilie og slæber deres lig gennem gaderne. Året efter likvideringerne medvirker Saddam Hussein i et kupforsøg arrangeret af Baath-partiet. Forsøget fejler, og Saddam må flygte til Syrien og videre til Egypten, hvor han lever i eksil. Selvom Saddam sandsynligvis havde stor andel i, at kupforsøget gik i kludder, så bruger han flugten til at opbygge en myte om sig selv. Han beskriver i sin selvbiografi, hvordan han får en kammerat til at fjerne den kugle, der har ramt ham i benet. Kammeraten skærer kuglen ud af kødet med et barberblad helt uden bedøvelse. Herefter flygter Saddam til fods igennem ørkenen. Han svømmer over floder med sin kniv mellem tænderne og tøjet i en bylt på hovedet. Nationalhelten Saddam er født. I Egypten tager Saddam en studentereksamen og anmoder per brev om lov til at gifte sig med morbror Khairallahs datter Sajida, altså Saddams egen kusine. Ægteskabet skal bringe ham tættere på magten. I 1963 vender Saddam Hussein hjem til Bagdad, og parret bliver gift. Året efter føder Sajida den første søn Uday og snart følger Qusay efter. Mod magten I 1968 kommer Baath-partiet efter flere mislykkede kupforsøg endelig til magten. Saddams morbrors gamle ven Bakr bliver både præsident, statsminister og forsvarschef, og morbror Khairallah bruger sin indflydelse til at skubbe Saddam helt ind i magtens inderste cirkler. Saddam opbygger med hård hånd landets efterretningstjenester og udrenser ved hjælp af henrettelser, falske anklager og landsforvisninger alle fjender af styret. Han holder sig passende i baggrunden og bliver Bakrs loyale støtte. Men i kulissen arbejder Saddam for sig selv. I takt med at hans magt øges, sørger han for at skifte folk på ledende poster ud med familie- og klanmedlemmer. I slutningen af 1970'erne opdager præsident Bakr, at noget er i gære. Overalt i hæren, i efterretningstjenesterne og i Baath-partiet sidder pludselig Saddam-venlige folk på de magtfulde poster. Ifølge den officielle version af historien opsøger Saddam sammen med morbror Khairallah og dennes søn Adnan, der jo er Saddams fætter, i 1979 præsident Bakr. Han giver dem ret i, at det er til nationens bedste, at magten overlades til Saddam. I virkeligheden var paladset omringet af soldater, og Bakr havde ingen anden mulighed for at komme ud med livet i behold. - Selve handlingen er meget ublodig, men det er stadig et kup. Sådan hedder det, når man afsætter landets øverste leder med magt, siger mellemøstforsker Helle Lykke Nielsen. Samme dag holder Bakr sin afskedstale, og Saddam udnævner fætter Adnan til forsvarsminister og morbror Khairallah til guvernør over Bagdad. Udrensning Det er juli måned, og heden i Bagdad er ubeskrivelig. Præsident Saddam Hussein har kun været ved magten i seks dage, og nu har han indkaldt op mod tusind ledende partifolk fra hele landet til et møde. De sidder bænket i den store teatersal, uvidende om hvad der skal ske. På scenen bag et stort bord troner Saddam selv. Han ryger roligt cigar, og foran ham er placeret fire mikrofoner. Saddams vicepræsident fortæller forsamlingen, at en række modstandere i partiet er blevet afsløret, og at de er til stede i salen i dag. Saddam nikker bekræftende. Et aldrende partimedlem kaldes op til scenen. Han læser op af en nedskreven tale, og budskabet er ikke til at tage fejl af. Han erkender, at han har arbejdet for at vælte Saddam Hussein. Et sus går gennem salen. Saddam går på talerstolen. Han fortæller, hvor forfærdeligt, det er at blive forrådt af sine bedste venner, og finder en liste frem med de formodede kupmageres navne. Efter oplæsningen af hvert eneste navn føres den pågældende ud af salen, og ind imellem stopper Saddam op for at tørre en tåre bort. Da den sidste af de 66 personer på listen er fjernet fra salen, udbryder der spontane jubelråb og hyldestscener til Saddam. Tilhørerne har forstået budskabet. - Det her er jo en kommunikationsstrategi, der vil noget. Den signalerer skræk og rædsel, mener mellemøstforsker Helle Lykke Nielsen. - På en meget dramatisk måde skiller han sig af med sine modstandere og folk, som kunne tænkes at blive modstandere. Og så sender han et umiskendeligt signal om, at her tolereres ingen modstand, kun total opbakning, siger hun. Få dage efter mødet i teatret bliver 22 af de anklagede henrettet. Edderkoppen Saddams måde at holde sammen på Irak og sikre magten kan sammenlignes med et edderkoppespind. I cirkler uden om præsidenten bliver der oprettet utallige militære styrker. På tværs sikrer lige så mange efterretningstjenester, at der er 100 procent loyalitet. I midten af spindet sidder Saddam Hussein selv og får straks at vide, hvis der er uro i selv de yderste dele af spindet. Alle spionerer mod alle, og særligt brugbare oplysninger bliver belønnet med en ny bil eller måske et hus. Saddams billede er at finde overalt: på gaden, i skolebøgerne og i medierne dagligt. Og ve den, der taler ondt om Saddam - straffen er tortur, fængsel eller drab på hele familier. Sunni-muslimen Saddam Hussein frygter udviklingen i Iran, hvor shia-muslimerne får mere magt. I 1980 rykker irakiske tropper ind i nabolandet, og det bliver en krig, der trods støtte fra USA slår bunden ud af den irakiske økonomi og sender op mod en million mennesker i døden. Mens alles øjne er rettet mod fronten i Iran, benytter Saddam Hussein chancen til at rette et angreb mod de oprørske kurdere nord på. Ved hjælp af giftgas, afbrænding af landsbyer og massehenrettelser får han styr på situationen. Mindst 60.000 mennesker bliver dræbt. Mod enden Efter Iran-krigen er Irak det tredjemest forgældede land i verden, og Saddam må finde en løsning. Hverken Saudi Arabien eller Kuwait er interesserede i at eftergive gælden. Og i 1990 beslutter Saddam Hussein sig for at prøve militære kræfter med endnu et naboland - irakiske styrker invaderer Kuwait. - Invasionen af Kuwait er en katastrofe, fordi den ender med totalt nederlag. Irak er forgældet i forvejen, men alting bliver kun værre efter Kuwait, fortæller Helle Lykke Nielsen. Fra krigen i Iran var Saddam Hussein vant til Vestens støtte. Men hverken USA eller FN kan tillade angrebet på Kuwait, og Irak rammes af voldsomme økonomiske sanktioner. En koalition med USA i spidsen smider irakerne på porten, og mange overgiver sig frivilligt eller flygter. Hjemme i Irak smuldrer Saddam Husseins magt. Shia-muslimerne i syd begynder et oprør, og det samme sker blandt kurderne mod nord. Men diktatoren formår alligevel at få vendt situationen til egen vinding. Oprørerne bliver brutalt mejet ned og smidt i massegrave. Og for at ødelægge ethvert optræk til oprør vælger Saddam Hussein at give mere magt til klanlederne, der til gengæld stopper støtten til eventuelle oprørere. Kidnapninger og kriminalitet bliver hverdag. Nye tider Saddam Hussein holder den irakiske befolkning i et jerngreb, men presset udefra vokser støt. Landet er ruineret på grund af FNs sanktioner, og våbeninspektørerne bliver stadig mere insisterende. I lang tid balancerer Saddam på en knivsæg. Han handler ulovligt med olie, men opfylder andre af FNs krav. Han spiller med musklerne over for befolkningen, men vil ikke afsløre, om han har masseødelæggelsesvåben eller ej. Efter et præsidentskifte i USA og terrorangrebet i New York 2001 går den ikke længere. I marts 2003 rykker amerikansk ledede besættelsesstyrker ind i Irak, og sidste sommer bliver Saddam Hussein fundet langskægget og beskidt i et hul i jorden tæt ved sin fødeby. En epoke er slut. - Saddam havde ingen anden mulighed. Hans magt var baseret på, at han til enhver tid kunne garantere irakernes sikkerhed i forhold til Iran. Og hvis han afslørede, at han ikke var stærk nok til det, så ville han blive væltet indefra, siger Helle Lykke Nielsen. Den væltede præsident har siden tilfagetagelsen været i amerikansk varetægt. Med retssagen og den efterfølgende dom kommer historien om Saddam Hussein til at tilhøre fortiden. Men diktatorens eftermæle er endnu usikkert, mener Helle Lykke Nielsen. - Hvis det lykkes at skabe nogenlunde fred og en udvikling hen mod demokrati, så vil Saddam blive symbolet på det onde. Men hvis det nu ikke lykkes i Irak, og det bliver partifolk og generaler, der kommer til magten, så vil Saddam blive husket positivt og som symbolet på en god tid, siger hun. Kilde: Saddam - Fyrsten fra Tikrit, af Helle lykke Nielsen. Aschehoug 2004.