Brønderslev

Fyrtøjet anno 2015

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

De tre hunde i træet i en moderne, funky udgave.

BRØNDERSLEV:Børnehaven Sct. Georgs Gården har afviklet den årlige forårs-tradition.

De kommende skolebørn har været på scenen og opføre Fyrtøjet anno 2015.

- Det traditionelle H.C. Andersens eventyr er blevet fornyet en smule og peppet lidt op a la 2015, fortæller Helle Fisker, der sammen med Lone Brix har stået for årets teaterforestilling.

- Vi møder for eksempel en heks, der rapper og nogle funky neon-farvede hunde med guldkæder og seje dansetrin. Og hofdamerne optræder selvfølgelig på elbas og tager billeder af soldaten med deres iPhone. Ja, tingene bliver lidt vendt på hovedet, i det gamle eventyr, men alt ender lykkeligt, som den slags jo gør, da soldaten bliver gift med prinsessen, lyder det fra instruktørerne.

22 dygtige skuespillere stod på scenen i år, og børnene har øvet på stykket siden januar.

- Så det har været en lang, sjov og særdeles udviklende proces for børnene. Teaterarbejdet er en fantastisk til at styrke børnenes selvværd og robusthed.

- De lærer at turde stå frem på scenen, lærer at være en vigtig del af fællesskabet, at gå fra at være ”jeg” til ”vi”. De bliver øvet i at sidde stille, lytte til hinanden og vente på tur - alt sammen noget, som er vigtigt at få styrket inden skolestart. Læring og glæden er to ting der følges hånd i hånd gennem teaterprocessen.

På dagen var der generalprøve for nogle af byens børnehaver, og om aftenen var salen fyldt til bristepunktet med spændte forældre og bedsteforældre, der var klar med lommetørklæderne, da de små poder rørte alle til tårer med deres optræden.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.