Redningsvæsen

Fyrværkeri årsag til brande

Brandfolk rykkede ud til to brande i containere

Brandfolkene blev lørdag aften og natten til søndag kaldt ud til to brande i containere. Klokken 23.07 lød alarmen i første omgang på bygningsbrand i en fritlæggende garage på Møllevangen. Det viste sig dog, at det var to store affaldscontainere, der brændte, og de var smeltet totalt, da brandfolkene nåede frem. Da efterslukningen var overstået, kunne brandbilerne returnere til stationen. Klokken 3.15 søndag nat var der en lignende containerbrand på Dronninglundvej i Agersted. Begge steder formoder slukningsmandskabet, at brandene er antændt af fyrværkeri.