Vesthimmerland

Fyrværkeri gav hav-alarm

Ubetænksomhed alarmerede ordensmagten

Formentlig var det "bare" ubetænksomhed. Men den fest, der lørdag aften kulminerede med opsendelsen af tre-fire nødblus på nattehimlen kostede andre en del besvær og bekymringer. Nødblussene, der alle havde den alarmerende røde farve, blev sendt op indenfor ti minutter, melder øjenvidner, og det udløste frygt for at der var tale om havsnød fra et skib på fjorden. Frygten blev så stærk, at en redningshelikopter blev bedt om at gå i luften og efterse fjorden så godt den kunne, men intet tegn på havsnød blev fundet af mandskabet. Det er forbudt udenfor to uger omkring nytår at holde fyrværkeri uden at bede om tilladelse hos politiet først. Var det sket i dette tilfælde, kunne alarm og bekymring være undgået. Af Knud Labohn - knud.labohn@nordjyske.dk