København

Fyrværkerisælgere spærret inde

KØBENHAVN:Fire røvere satte lørdag formiddag kniven for struben på to fyrværkerisælgere ved Valby Idrætspark og tvang dem ind i en container, oplyser Københavns Politi. Da sælgerne var kylet ind i containeren, låste røverne døren og tog for sig af varerne. Firebanden, der beskrives som "rockerlignende typer", stak herefter af i en stjålet varevogn og er ikke set siden. De to sælgere tilbragte en halv time i containeren, før en kollega kom til undsætning. /ritzau/