Naturvidenskab

Fysikken til forskel

Dansk A-landshold slog U-holdet og vandt firkantsturneringen

Rikke Skov scorede syv gange for det danske A-hold, der lørdag besejrede U-holdet i Thisted. 
Foto: Diana Holm

Rikke Skov scorede syv gange for det danske A-hold, der lørdag besejrede U-holdet i Thisted. Foto: Diana Holm

THISTED:Selv om det danske damelandshold i håndbold lige nu er ude i slutrundekulden og ikke blandt verdens bedste hold, der lige nu spiller VM i Frankrig, så er Danmarks landshold trods alt 10 mål bedre end verdens bedste ungdomslandshold. Det beviste det ¿rigtige¿ landshold lørdag for øjnene af 800 tilskuere i Thy Hallen i Thisted, hvor det blev til en sejr på 31-21 over de danske ungdomsverdensmestre. Landstræner Jan Pytlick er i gang med en genrejsning af sit landshold. Et nyt hold skal bygges op, og som et led i den proces var kampen mod u-holdet en del af en firkantsturnering, hvor også landsholdene fra henholdsvis Holland og Serbien har været med. Sejren over U-holdet betød, at Danmark vandt turneringen suverænt efter klare sejre mod alle tre modstandere. Hang længe på I lørdagens kamp i Thy Hallen fulgte U-holdet faktisk flot med, så længe kræfterne rakte. Efterhånden blev det dog tydeligt, at der ikke mindst var fysikken til forskel på de to hold. Det var da nogle af de fysisk stærkeste spillere på A-holdet, der for alvor fik skudt hul på deres unge landsmænd. Rikke Skov og Kamilla Kristensen scorede således hver syv gange, mens Mette Sjøberg kom på tavlen med fire kasser. På U-holdet delte tre spiller topscorerværdigheden med hver fire mål. Det var ADHs Lærke Møller, Mia Augustesen og Sandra Kjær, der var savnet da Sindal/Taars tabte hjemme til Ydun (se andetsteds på siden). Kampen mellem de to danske landshold var i øvrigt en særdeles fair affære uden en eneste udvisning.